Gør det selv væg

Nem guide: Personlig og unik indretning med bøger

Den fedeste indretning er den der emmer af personlighed og samtidig er unik på en måde, så den ikke er hevet ud af et boligmagasin. 

Jeg elsker at indrette og sætte vores helt eget præg på vores hus. En proces der aldrig slutter. Her gøres tingene lidt anderledes eller måske det bare er helt unikt. Rigtig mange af tingene i vores hjem er selvfølgelig håndlavet – eller det er hovedsageligt pyntegenstandene der er det.  Det er nemlig dem der sætter det sidste punktum på en perfekt indretning – det der gør hjemmet personligt. 

Det projekt jeg i det følgende vil komme ind på, har jeg haft i tankerne lige siden vi flyttede ind i huset, for 2 år siden. Og nu skulle det så være. I det tidligere hus havde jeg også tapetseret en hel væg med bogsider, så jeg vidste det ville blive fedt, men denne er virkelig overgået alle mine forventninger. 

Jeg er så også en kæmpe fan af bogsider og det udtryk de giver, så det hjælper helt klart på det også. I det følgende vil jeg vise, hvor utrolig nemt det er at lave denne væg, med bogsider efter. 

Du får en super flot og unik væg. Det giver helt klart noget liv til rummet og kan noget andet end en kedelig rulle tapet, købt i en farvehandel. 

Dette skal du bruge:

  • Bogsider – jeg bruger ordbøger (købt i en genbrugsbutik for ingen penge og de har som regel mange af dem)
  • Limlak (Reklamelink)
  • Pensel eller rulle (Reklamelink)

Fremgangsmåde:

Bogsidevæg
Du finder den eller de bøger du ønsker at bruge til din væg. Jeg har valgt ordbøger, da jeg godt kan lide opbygningen i disse. Måske du vil bruge din ynglingsbog eller en bog der har en særlig betydning for dig. Hvor mange bøger du skal bruge afhænger af størrelsen på din væg. Når du har fundet den helt perfekte bog, så er det bare med at rive alle siderne ud af den/dem.
Bogsider
Bogsiderne bliver her lagt ud på gulvet, dette for at jeg kan blande dem mellem hinanden. Jeg har nemlig ingen interesse i at have alle sider med f.eks. A oven i hinanden. Væggen rengøres selvfølgelig også, så der ikke er noget spiddelvæv samt andre beskidte sager, da bogsiderne ellers kan have udfordringer med at sidde fast. En tør klud var mere en rigeligt for mit vedkommende.
Genbrug af bøger
Bogsiderne sættes nu op en ad gangen. Jeg brugte en pensel til at lime dem fast, men en lille rulle ville have været nemmere - det havde jeg bare ikke liggende, den aften jeg valgte at nu skulle det være.
Genbrugsbøger
Jeg bruger limlak til at få bogsiderne til at hænge godt fast på væggen. Limlakken blandes op med lidt vand (følg anvisningerne på bøtten), så den bliver mere som lak end lim. Bogsiden får et lag lak på først den ene side, hvorefter den sættes på væggen. Derefter før den et lag lak på ydersiden, så den hænger helt fast.
DIY væg
Og så er det egentlig bare med at fortsætte indtil hele væggen er dækket eller i hvert fald der hvor du ønsker der skal være dækket. Det gode ved bogsiderne er at du kan bygge dem op lag på lag. Det vil sige at du kan lægge flere og flere bogsider ovenpå indtil du får det rigtige udtryk. Noget du ikke kan med almindeligt tapet, der kommer i ruller.
Væg med bogsider
Den færdige væg. Jeg har til slut sat forsiden af bøgerne op på væggen, så det nemt kan ses, hvilke bøger der er brugt til dette fantastiske gør-det-selv projekt. Forsiden er her den første side der kommer, når bogen åbnes. Måske du kan ane at de sidder på væggen?
Gør det selv væg

Jeg er som sagt altså helt vild med den virkelig fede væg, der bare fortæller alt om hvem min kæreste og jeg er som personer. Passer bogsider ikke til dig, så har jeg hørt om andre der har brugt aviser eller tegninger. Måske dine elskede børns tegninger eller måske du selv har en tegner gemt i maven. 

Uanset hvad du finder på af kreative påfund, så handler det i hvert fald om at gøre indretningen personlig og unik. Der er da ikke noget kedeligere og upersonligt med en indretning fra IKEA eller hevet ud af et boligmagasin. Og så er et utrolig nemt at gøre det selv!

Hjertebillederne jeg tidligere har lavet af puslespilsbrikker, passer i udtryk perfekt på væggen. Billederne er lige så lette at lave som selve væggen, så tøv endelig ikke med at give dig i kast med disse også. 

Afrunding:

Håber du får glæde af denne DIY til at skabe en personlig og unik indretning med bogsider og vil bare ønske dig god fornøjelse med kreativiteten. 

Jeg vil rigtig gerne se hvordan du har fået kreativiteten i spil i indretningen, så del det endelig med mig, på de sociale medier eller via mail (info@mr-design.dk). Det vil glæde mig virkelig meget. Ved spørgsmål skal du endelig ikke tøve med at kontakte mig på ovenstående mail.  

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *