Bluse med Diddl

Guide: Giv dine gamle og kedelige sweatshirt nyt liv

Jeg har for nylig reddet en bunke sweatshirts fra at ende deres dage på lossepladsen. Har det rigtig svært ved at brugbare ting blot bliver kasseret uden at blinke. Eller knap så brugbare ting, der kræver en simpel reparation.

Synes vi skylder vores jord og hinanden at tænker over at genanvende så meget som muligt. Besidder man ikke selv evnerne, så er det mindste man kan gøre at finde nogle, der kan bruge tingene. Dette skal slet ikke forstås som en løftet pegefinger, vi har bare alle et ansvar for at give en velfungerende jord videre til næste generation. 

Og derfor vil jeg i det følgende vise hvorledes du nemt og hurtigt kan forvandle kedelige ensfarvet og måske forvasket bluser, til dine nye ynglings. For kedelige er de bestemt, sådan nogle ensfarvet sweatshirts, men rare at have på. Især her om vinteren eller en kølig sommeraften.  

Upcycle sweatshirt

Dette skal du bruge:

  • Den sweatshirt du gerne vil forvandle
  • Stof du gerne vil sætte sammen med din sweatshirt
  • Symaskine (reklamelink)
  • Stofsaks
  • Sytråd i samme farve som blusen

Fremgangsmåde:

Du tager din sweatshirt og finder det stof du gerne vil sætte sammen med. Al slags stof kan bruges og i lige de farver du ønsker. Jeg er personligt rigtig glad for Disney og oplever at Disney giver et helt særligt udtryk i disse slags bluser. Men er du mindre glad for Disney, så lav endelig dine bluser med lige præcis det stof og farver du ønsker. 

DIY bluse med Disney

Du klipper stoffet i den størrelse du ønsker skal dekorere din sweatshirt. Du kan både vælge at dekorere med et stort stykke eller med flere mindre. Du kan vælge at klippe rundt om et bestemt motiv f.eks. her med Diddl. Du kan også vælge at klippe stoffet i motiver som hjerter, stjerner eller noget helt andet. 

Det er kun fantasien der sætter grænser. Du kan dekorere både på maven, ryggen og armene af blusen. Jeg har valgt kun at dekorere på maven, da jeg her godt kan lide det simple udtryk. Men prøv dig frem og find din egen stil. 

Bluse med Diddl

Når du har klippet det motiv ud du vil bruge (her Diddl), så vender du din bluse om på vrangen. Sørg for at den ligger plant og ikke folder, da slutresultatet dermed ikke bliver pænt. Figuren nåles fast der hvor du ønsker det, se billedet ovenfor. Figuren skal være med retsiden mod blusens vrangside. 

Upcycle sweartshirt

Figuren er nålet fast på vrangsiden af blusen. Du syr en ligeud stikning hele vejen rundt om figuren. Dernæst vender du blusen om så den vender rigtigt igen. Og nu skal blusens stof klippes af så figuren kommer til live. 

Recycle bluse

Her på billedet ses figuren klippes fri – altså stoffet fra blusen klippes af så figuren kommer frem. Dette gøres ved at der forsigtigt klippes hele vejen rundt langs stikningen. Ikke for tæt på, så den kan risikere at gå op. Og vær endelig forsigtig da det vil være rigtig synd at klippe forkert, så det hele er spildt. 

Dette gøres alle de steder på blusen hvor du har syet figurer på. Og derefter er blusen færdig. 

Har du flere bluser, så eksperimenter endelig med forskellige farver og figurer. Og så er det altså bare sjovt at lave samt du får en fed bluse ud af det. 

Sweatshirt med Mickey Mouse
Bluse med Diddl

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *