Hvis der er noget der er irriterende, så må det da være skråvinduer. Vinduer der er umulige at sætte gardiner i, uden at det kommer til at koste en formue. Men de behøver nu slet ikke at være så irriterende endda.
Jeg kunne aldrig drømme om at bo i et hus med kun én etage. Nyder at kunne komme lidt op i højden og på den måde kunne få en federe udsigt. Men med et hus med to etager eller flere, så er det også bare en selvfølge med skråvægge. Dem har jeg som sådan ikke noget imod, de er jo bare en del af charmen, især ved de lidt ældre huse. Dog har jeg til for nylig haft det stramt med vinduerne i skråvæggene.
Vinduer der er umulige at finde gardiner til uden at de skal være specialfremstillede og dermed også kommer til at koste en formue. Og hvis man lige som i mit/vores hus har flere skråvinduer, så bliver det hurtigt et bekostelig affære.
Men hvorfor så ikke lave dem selv og det er meget hurtigere og nemmere end først antaget. Du kan også være med, så skynd dig, at læse videre for at se, hvordan du selv nemt og hurtigt kan lave gardiner til dine skråvinduer.
Dette skal du bruge:
Gardinprøver, som skulle smides ud fra en gardinforretning (stof kan også sagtens bruges)
Bånd
Sytråd i matchende farve
Wonder clips (Reklamelink) (de er uundværlige, når man arbejder med gardinprøver)
Lettere og mere simpelt behøver det ikke at være, at lave et fedt gardin til dit skråvindue. Måske du endda kan redde nogle gardinprøver i at ende på forbrændingen. Og ellers så brug endelig det stof og bånd du i forvejen har liggende. Det er bedre end at investere i en løsning, hvor gardinet kører på en skinne, som alligevel går i stykker efter kort tid.
Til vores andet vindue i soveværelset har jeg selvfølgelig også været i gang med symaskinen og dette er lavet ud af cowboybukser.
Farvespillet er fantastisk og cowboybukser er virkelig rare at arbejde med. Jeg har pt. ikke nogen guide i at lave præcis dette gardin, men fremgangsmåde er den samme som gardinet til skråvinduet og til patchwork tæppet. Du skal bare sørge for at sy nogle stropper i, når du syer forside og bagside sammen.
Tidligere nævnte jeg hvilken fantastisk udsigt, der kan fås ved at bo i huse på flere etager og i skal da ikke snydes for vores. Billedet er taget ud af det skråvindue jeg her har lavet gardin til. En virkelig flot udsigt til havet samt vores egen naturhave.
Afrunding:
Håber du får glæde af denne DIY til du nemt og hurtigt selv kan lave dit eget gardin til skråvindue og vil bare ønske dig god fornøjelse med kreativiteten.
Jeg vil rigtig gerne se din løsning på et gardin til skråvindue, så del endelig billedet med mig, på de sociale medier. Det vil glæde mig virkelig meget.
Er du lige som mig også blevet helt vild med patchwork, så skynd dig endelig også at tjekke min stofpose eller taske ud, som er andre idéer til at arbejde med patchwork.