Hvorfor købe en adventskrans af gran der kun holder kort tid, når du nemt kan lave en krans, der kan bruges igen og igen år efter år?
Glædelig 1. søndag i advent og velkommen til den første juleoverraskelse!
Jeg har jeg nemlig planlagt nogle juleoverraskelser til jer, som bliver udgivet hver søndag i advent. Temaet er selvfølgelig inspiration til en mere miljørigtig/bæredygtig jul.
Og her den 1. søndag i advent er det da bare oplagt at starte ud med adventskransen – noget som er en fast tradition i mange familier. Adventskransen kan se ud på mange måder og flere og flere er efterhånden gået væk fra de kedelige traditionelle med halmkrans og gran. Med god grund. For denne bliver smidt ud lige så snart julen er overstået, for til næste år igen at købe en ny. Spild af ressourcer! En anden ting med grankranse er også at når gran kommer ind i varmen, så går der ikke længe før det begynder at drysse og kransen bliver lynhurtigt kedelig at kigge på. Så hvorfor ikke lave en adventskrans der er flottere at se på, gennem hele december, samt kan genbruges år efter år? Ja, der er ingen undskyldninger for ikke at gå i gang.
Jeg vil her vise mit bud på en hyggelig adventskrans. En jeg i hvert fald helt sikkert kommer i julestemning af. Her bliver den dog ikke brugt som adventskrans, da jeg har 4 små nisser til at holde lysene og dem vil jeg fortsætte med at bruge. Så her hænger kransen så fint på døren. Men men men… Den kan nemt bruges til adventskrans – du skal blot tilføje 4 lys. Og vupti – den hyggelige adventskrans er klar.
Dette skal du bruge:
- En ring (jeg har brugt en ring af blomsterskum, som kan fås i flere størrelser. Kan fås i diverse blomstercentre)
- Bogsider
- Limpistol og lim
- Evt. diverse pynt og bånd
Fremgangsmåde:
Afrunding:
Håber du får glæde af denne DIY Adventskrans og vil bare ønske dig god fornøjelse med kreativiteten på denne dejlige 1. søndag i advent.
Jeg vil rigtig gerne se din færdige adventskrans (også hvis du har andre kreative idéer til denne), så del endelig billedet med mig, på de sociale medier. Det vil glæde mig virkelig meget.
Jeg har selv fundet inspiration til denne krans af papir. En gør-det-selv idé til hjemmet jeg var nødt til at give mig i kast med og så var det jo bare ekstra oplagt op til jul.
Glæder mig til at se dig igen i næste uge, hvor vi dykker ned i julepynt af gavepapir, men for nu vil jeg bare ønske dig en rigtig dejlig 1. søndag i advent.