DIY omsmeltede farvekridt

Elsker dine børn også at farve med farvekridt? Så kender du garanteret også til det lille irriterende problem, der altid opstår. Alle de små rester, der er umulige at farve mere med, fordi de er for små, til at holde på. 

Men det er der råd for her. Med denne DIY omsmeltede farvekridt, kan du få det hele ud af dine børns farvekridt, på en sjov og legende måde. For formen til dine omsmeltede farvekridt bestemmer du jo helt selv. Det miljørigtige kommer i, at du her, kan bruge dem helt op inden du går ud og investerer i nye. 

Tag derfor børnene med i køkkenet for at omsmelte farvekridt rester i alle regnbuens farver.  

Dette skal du bruge:

  • Farvekridt rester – du kan bruge alle former for rester
  • Silikone forme – bare vær opmærksom på at de kan tåle at komme i ovnen
  • En ovn 🙂 

Fremgangsmåde:

Her er alle mine farvekridt samlet sammen. Nogle har papir omkring og det skal selvfølgelig fjernes først. Når papiret er fjernet deler jeg alle farverne, i bunker, i de farvenuancer jeg ønsker. Jeg kan godt lide at der er lidt spil i farverne, så de blå, blandt andet, bestod både af lyseblå, møreblå og turkis.
Farverne knækkes nu ud i mindre stykker og fordeles i formene. Stykkerne skal helst være nogenlunde lige store, så de alle er smeltet på omtrent samme tid. Når dette er gjort sættes formene, med farverne, i ovnen på 180 grader i ca. 10 minutter. Hold øje med dem, de skal ud når de er helt smeltet.
De færdige farvekridt kan tages ud af formene når de er helt størknet igen og helt kolde. De er lette at få ud af formene.
De rester farvekridt jeg havde, gjorde at der både blev nogle blanke og nogle matte. Synes virkelige de er flotte med farvespillet de forskellige farvenuancer giver. Derfor kan man godt sige at det er farvekridt i alle regnbuens farver.

Afrunding:

Håber du får glæde af denne DIY omsmeltede farvekridt og vil bare ønske dig rigtig god fornøjelse med kreativiteten. 

Jeg vil rigtig gerne se dine omsmeltede farvekridt, og hvilke fede farvenuancer du har valgt. Så del endelig billedet med mig, på de sociale medier. Det vil glæde mig virkelig meget!

Du kan også købe disse omsmeltede farvekridt lige her.