MR-DESIGN

Miljørigtigt Design

Om

MR-DESIGN er startet med fokus på miljøet samt bæredygtighed heraf navnet også kommer. MR-DESIGN er en forkortelse for miljørigtigt design. Hver dag bliver der smidt flere ton affald ud – ting der anses som afffald men ganske enkelt ikke fejler noget eller med lethed kan repareres. Affald der med lethed og en smule kreativitet kan gives andre funktioner og dermed gøres brugbare igen. Dette sætter MR-DESIGN fokus på og i særdeleshed den sidst nævnte med hvordan “affald” kan genanvendes i stedet for at blive smidt i skraldspanden for at ende på forbrændingen.

Missionen med MR-DESIGN er at gøre folk bevidste om at genbrug er hot og heldigvis er det også ved at bliver mere og mere moderne for alle aldersgrupper. Den største bonus er den miljøet får, for hvorfor blive ved med at forbruge og tære på de begrænsede ressourcer vores alle sammens jord har ved at købe nyt så giver det helt klart bedst mening at genanvende de fantastiske materialer der allerede er sat i spil. En tur i en genbrugsbutik og du kan finde de fineste og lækreste stoffer samt andre ting til næsten ingen penge. Genbrug er hot for både miljøet men helt klart også i et økonomisk perspektiv. Derudover er der også mange andre materialer der kan genanvendes. Disse materialer står du med garanti med i hånden hver eneste dag og er vant til at smide det direkte i skraldespanden. Men dette er slet ikke nødvendigt for “affald” så som chips poser, kaffeposer, konservesdåser, glas fra fx syltetøj, grøntsags poser og gå selv på jagt efter flere. Med tiden bliver det en leg men i starten er det en vane der skal ændres. Alle marialer bliver selvfølgelig grundigt rengjort inden genanvendelsen.

Alle kan være med, både børn og voksne og erfaringen siger at det med tiden bliver lidt af en leg at se ens “affald” på andre måder. Samtidig er det sjovt at kreativiteten kan få frit spil.

MR-DESIGN har med stor succes produceret tasker af gennemlæste ugeblade, penalhuse af reklamer, kurve af kaffeposer, krydderiglas af pestoglas og stjerner af gavepapir. Dette er bare et lille udpluk af MR-DESIGN’s produkter og der bliver hele tiden udviklet nye, spændende, kreative og unikke produkter til samlingen så der hele tiden er ny inspiration for kunderne. Et penalhus af reklamer er med stor glæde blevet modtaget af en konfirmand og en taske af modeblade med hæklet hank af dåseclips er ligeledes med stor glæde blevet modtaget af en 50 års fødselar.

MR-DESIGN producerer selv produkter der sælges til fornuftige priser her på siden men der gives også inspiration til hvordan du selv kan gå i gang med at være kreativ og give dig i kast med at genanvende “affald”.