MR-DESIGN

Miljørigtigt Design

Nyt udseende til gammel skammel

Indimellem får jeg muligheden for at være med til at tømme værelser/lejligheder og dette er ligesom paradis. At kunne gå på jagt i gamle ting samt se alle mulighederne som der bare ikke findes i nye på samme måde. Dog kan det også være svært at erkende at jeg ikke har mulighed for at kunne tage alt med hjem, selvom tanken bestemt er der MEGET ofte. Heldigvis bliver mange af de brugbare ting sendt til genbrugsbutikker så de kan gøre andre mennesker glade. Men der er også nogle ting som genbrugsbutikkerne bare ikke tager imod og det er de ting der er gået i stykker og især hvis det er møbler.

Jeg får nærmest ondt i hjertet når jeg er vidne til noget der skal smides ud og det er stort som småt og derfor var det med stor glæde at jeg nåede at redde denne fine skammel som var meget tæt på at blive smidt på lossepladsen da den havde en stor flænge på sædet.

Med det samme så jeg muligheder og viste hvordan den kunne gøres fin igen samt yderst brugbar. I gemmerne havde jeg nogle uger tidligere fået det fineste retro stof af en ven som bare ventede på et formål. Derudover havde jeg også en rest maling fra da væggen i stuen blev malet som kunne anvendes til formålet. Synes nemlig ikke at træet på skamlen var det kønneste og når den alligevel skulle have en makeover så kunne jeg da lige så godt gå all in. Det ødelagte læder bliver fjernet (og selvfølgelig gemt til andet formål), træet blev slebet fri af gammelt lak og derefter var det bare at ombetrække sædet med det nye stof og give træet maling samt lak efterfølgende.

Nedenunder kan det færdige resultat ses og er yderst tilfreds. Skamlen står nu i stuen og bliver brugt sammen med en lænestol i stedet for at ende fortabt på lossepladsen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *